Forside

AKUPUNKTUR-KLINIKKEN I RØNNE

BLIVRASK, FORDI DET IKKE ER SJOVT AT VÆRE SYG

5691 1983

5691 1983

Akupunktur klinikken i Rønne er et enmandsfirma, så du vil altid kun få fat i Bjarne Krog, og jeg er RAB registreret, og medlem af Praktiserende Akupunktører.

Jeg startede i 1988, så jeg har nu 27 års erfaring.

Hvad er akupunktur?

 

 

Akupunktur er en alternativ behandlingsform og en flere tusinde år gammel kinesisk behandlingsmetode. Ordet, akupunktur, stammer fra de to latinske ord acus, der betyder nål eller spids, og punctura, der betyder at stikke eller prikke. Metoden, der anvendes ved akupunktur beror på, at tynde nåle stikkes ind i bestemte punkter i kroppen, de såkaldte akupunkturpunkter. Ved hjælp af nålene helbreder eller lindrer akupunktørerne skader, sygdomme eller smerter.

 

Igennem menneskets krop strømmer en energi, kaldet qi, via en række baner, som kaldes meridianer. Blokeres banerne, kan energistrømmen ikke flyde frit i kroppen, og det er herved sygdom og andre gener opstår. Ved at sætte nåle i kroppens forskellige akupunkturpunkter kan akupunktøren fjerne blokeringerne i kroppen og derved være med til at påvirke energistrømningen i kroppen.

 

Akupunktur kan bruges som behandlingsmetode til en række sygdomme, lidelser og smerter. Der findes forskellige former for akupunktur, og hver behandling har sin virkning og sit formål.

 

 

Meridianer

Vi har akupunkturpunkter – placeret langs meridianer – over hele kroppen. Meridianer er energibaner, som hver især er bundet til kroppens organer. Vi har 14 meridianer i kroppen med i alt 365 akupunkturpunkter. Derudover findes en lang række ekstra punkter rundt om på kroppen.

 

 

Meridianerne er opkaldt efter det organ, den enkelte bane løber igennem. I alt 12 meridianer er organmeridianer. Foruden de 12 har vi to lodrette meridianer, som løber langs den lodrette midterlinje på kroppens for- og bagside. Disse to centrale meridianer er ikke knyttet til noget organ, men har i stedet for en styrende effekt i forhold til de øvrige 12 meridianer.

 

Akupunkturpunkter

Ved akupunktur stimulerer man kroppen til at helbrede sig selv ved at sætte nåle i kroppens akupunkturpunkter. Meridianerne er usynlige energibaner. Opstår der forstyrrelser i disse, kan vi opleve sygdom eller ubalancer. Ved at påvirke akupunkturpunkterne stimuleres kroppen til at genoprette balancen i meridianerne.

 

 

Hvert akupunkturpunkt har sit eget nummer, navn og særlige egenskab. Afhængig af hvilke akupunkturpunkter, man sætter nåle i, og hvilke meridianer der påvirkes, kan man igangsætte kroppens egen helingsproces for at skabe balance og helbrede de gener, ubehag og ubalancer, man oplever.

 

 

Lidelser

 

En akupunktør bliver konsulteret af mange mennesker med mange forskelligartede symptomer. Det kan for eksempel være smerter, sportsskader, høfeber, astma, migræne, højt blodtryk, angst, depretion, og mange andre tilstande.

 

Selvom mange års forskning og praktisk erfaring har vist, at akupunktur effektivt kan hjælpe mod disse lidelser, gør det meget mere end blot at lindre symptomerne. Filosofien bag akupunktur er at man behandler hele patienten, og derved genopretter balancen i hele kroppen.

 

Da alle lidelser, i den traditionelle kinesiske akupunktur, betragtes som en ubalance af energi, kan behandling med akupunktur gavne stort set alle ubalancer, så længe nedbrydningen af kroppens væv ikke er for omfattende.

 

Mange mennesker bruger også akupunktur som en præventiv behandling, eller fordi de har en følelse af at være i ubalance med sig selv, men er egentlig ikke "syge" i den vestlige forstand.

 

Mange får også behandling for livsstils problemer, så som rygere, alkoholikere eller stoffer, eller hvis man har haft psykiske oplevelser som er svære at komme over, og så den store STRESS.

 

WHO (Verdenssundhedsorganisationen under FN) har udarbejdet en liste over lidelser, hvor akupunkturen er velegnet. Heraf kan blandt andet nævnes:

•Alle former for smerte

•Gigtsygdomme i led og muskler

•Hovedpine/migræne

•Rygsmerter

•Frossen skulder

•Tennisalbue

•Menstruationsproblemer

•Mave- /tarmlidelser

•Bihulebetændelse

•Højt blodtryk

•Eksem

•Kredsløbsproblemer

•Lidelser i sanseorganer

•Immunsygdomme

•Hormonelle forstyrrelser

 

Akupunkturens historie

 

 

"Jeg har hørt, at i de ældste tider levede menneskene helt op til ethundrede og tyve års alderen uden at vise tegn på svaghed i deres bevægelsesevne, men i dag svækkes menneskene før de bliver treds år gamle. Skyldes dette forandringer i vores omgivelser, eller skyldes det menneskelige fejl?"

 

 

"Den Gule Kejser"

 

Sådan begynder Su Wen første del

af Nei Jing, der er verdens ældste

bog om medicin. Dette spørgsmål

blev stillet af den kinesiske kejser

Huang Di, også kaldet "Den gule

Kejser", som levede for mere end

45 århundrede siden. Hans minister

og læge Chi Po svarede ham:

"I gamle dage levede mennesker i

overensstemmelse med Tao-

princippet. De overholdt loven om

Yang og Yin, var sobre, levede et

regelmæssigt og enkelt liv uden

udskejelser eller misburg. Af denne

grund kunne de leve, sunde på sjæl

og legeme, og derfor kunne de leve deres naturlige livsmål til ende og dø, når de var mere end et hundrede og tyve år gamle".

 

"Vor tid" vil her sige for 4500 år siden, men man har arkæologiske

akupunkturrelaterede fund, der går tilbage til 1000 - 4000 f. Kr.

 

Lærebogen Huang Di Nei Jing er efter nyere forskning skrevet omkring 2 århundreder f. Kr. Den er skrevet som en samtale mellem "Den gule Kejser" og hans minister Chi Po. Nei Jing består af to dele i 18 bind.

Første del medicinteori og anden del terapi. Bogen indeholder detaljeret medicinsk og kirurgisk viden. Den har endnu megen autoritet ved sin rigdom på iagttagelser og lære om forebyggelse og behandling af lidelser.

Fra Han (Huang) dynastiets tid (206 - 24 f. Kr.) har man sikre fund, der dokumenterer brug af metalnåle (guld, bronze, stål), samt skriftlig dokumentation for moxa terapi.

 

Huang Fu Mi (215 - 282) skriver en lærebog i akupunktur moxa terapi med 649 akupunkturpunkter.

 

 

Akupunktur fra Japan til Europa

 

Fra ca. 1600-tallet får akupunkturen stor udbredelse i Japan. Vesten kendte intet til kinesisk medicin før det 17. århundrede, da de første jesuittermissionærer af Ludvig den 14. blev sendt til Peking. Disse jesuitter var forbløffede over, hvad kinesiske læger afslørede for dem med slående beviser. Da de vendte tilbage til Europa, fortalte de om deres oplevelser.

Det var dem, der opfandt ordet akupunktur, fra det latinske acus = nål og punctura = punktur.

 

Omkring 1650 var der 2 læger i Europa, der interesserede sig for akupunkturen, den hollandske De Bondt og den tyske Cleyer. I 1683 oversatte Cleyer Huang Di Nei Jing til tysk. I 1671 blev den første afhandling om akupunktur offentliggjort af fader Harvieu.

 

 

"Medicin blandt kinesere"

 

Den mest berømte udgivelse i det 19. århundrede er "Medicin blandt Kinesere", skrevet i 1863 af Dabray, fransk konsul i Kina, men først med George Souliè de Morant begyndte akupunkturen for alvor at gøre fremskridt. Som 20-årig blev Souliè de Morant sendt til Kina som repræsentant for en bank. På grund af sit kendskab til kinesisk, blev han i begyndelsen af 1900-tallet ansat af Udenrigsministeriet som fransk konsul i Shanghai.

 

 

Behandling med nåle

 

Da der udbrød en koleraepidemi i provinsen Yünnanfu, blev han sendt der til. Han blev overrasket over, at behandlingen med nåle havde bedre resultater end medikamentbehandlingen. Han begyndte at studere denne behandlingsform, og opnåede at blive officielt anerkendt af visekongen af Yünnan i 1908 og senere fik han en høj udmærkelse af den kinesiske regering, der gav ham akademikerrang. Da han vendte tilbage til Frankrig efter 20 års ophold i Kina, blev han spurgt, om han ville afsløre, hvad han havde lært.

 

Det medførte, at hans første offentlige fremvisning fandt sted på Saint-Antoine hospitalet. I årene fremover udgav han 3 bøger, i 1928, 1934 og 1939. I et kvart århundrede var alle franske bøger om akupunktur inspireret af Souliè de Morants arbejde. Han blev tilbudt en stilling som professor ved et amerikansk universitet. I 1950 foreslog kommissionen for Nobelprisen i fysiologi ham som den eneste franske kandidat. Han døde i 1955 i en alder af 77 år.

 

I dag er der stor enighed om, at Souliè de Morant skal have æren for at have gjort Vesten opmærksom på akupunkturens fordele.

 

Efter anden verdenskrig blomstrer akupunkturen mere og mere op,

særlig i Frankrig og Tyskland. I 70'erne formaliseres uddannelserne i England og USA. I 80'erne udgives vestlige akupunkturtidsskrifter (f.eks. "The Journal of TCM" i London, fra ca. 1980).

 

I Danmark blev akupunkturen for alvor taget i brug efter en landsretsdom i 1987, der stadfæstede, at ikke lægeuddannede personer lovligt kunne praktisere akupunktur, når der forelå en supervisionsaftale med en læge. I 1991 stiftes foreningen Praktiserende Akupunktører, der varetager de faguddannede akupunktørers faglige interesser.

 

Fra den 1/1 2007 blev det tilladt alle, såvel personer med som uden autorisation, at benytte nåleakupunktur i behandlingsmæssigt øjemed. (Lov nr. 451 af 22. maj 2006).

Se evt. en lille film om hvordan man også kan kan forklarre akupunkturens virke, lidt mere vesterlandsk forklarret HER

Det meste af indholdet på denne forside er sakset fra PA

 

AKU-NET.DK